Berettermodellen

Sidder du lige nu med en danskopgave eller forberedelse til eksamen i dansk?

Så bør du bruge de næste 5 minutter her.

Berettermodellen er en af de vigtigste analysemodeller i dansk-faget. Modellen er også kendt som Hollywood-modellen, fordi den kan anvendes også på film, men anvendes i danskfaget især til:

  • Romaner
  • Noveller
  • Og undertiden eventyr

Her på siden kan du lære mere om Berettermodellen, se figuerer og eksempler.

3dbog-lille
Jeg har skrevet bogen Få 12 til studerende på gymnasier og videregående uddannelser. Bogen handler om:

  1. de bedste studieteknikker og smarteste indlæringsteknikker,
  2. mest effektive kosttilskud og
  3. praktiske tips og tricks til eksamen.

Læs mere og download et gratis kapitel på:

Berettermodellens 7 faser

Ifølge Berettermodellen gennemgår en historie 7 faser:

  • Anslag.
    Ved anslaget sker der i historien noget, der sætter tonen for resten af historien. Formålet med anslaget er at gøre dig interesseret i historien, så du fortsætter med at se den.
  • Præsentation.
    Efter anslaget, hvor du nu er interesseret i filmen eller historien, bliver hovedpersonerne introduceret. Du ser hovedpersonerne i deres vante miljø. Der trækkes skillelinjer mellem de vigtigste personer. Det er også under præsentationen i historien, du allerede kan se historiens konflikt blive skabt.
  • Uddybning.
    Under uddybningen får du mere information om selve konflikten. Du kender nu hovedpersonerne, og under uddybningen får du en bedre forståelse for miljø og konfliktens opståen. Hovedpersonernes individuelle motiver bliver nu tydeligere. Det er også ofte i tredje fase, du som seer eller læser begynder at tage parti med en hovedperson i serien.
  • Point of no return.
    Nu stiger spændinden for alvor i historien. Der sker noget, der betyder, hovedpersonerne ikke længere kan vende tilbage. Konflikten optrappes markant.
  • Konfliktoptrapning.
    Konflikten optrappes yderligere. Undertiden skifter hovedpersonen her karakter. Vi er tæt på klimaks i historien.
  • Klimaks.
    Konfliktens højdepunkt. Det er den store kamp, krigens sidste fase, kampen mod dragen. Det er dette punkt, hele historien har bygget op til.
  • Udtoning.
    Konflikten er løst og hovedpersonerne vender tilbage til, hvor de var før. Vi kommer tilbage til hvor vi var ved 1) Anslag, men med en løst konflikt – så ofte en lidt bedre tilstand. Nu er der enten tid til eftertanke eller mulighed for at se, hvad der sker med hovedpersonerne i fremtiden.
Berettermodellens syv faser.
Berettermodellens syv faser.

Se også denne udmærkede video, der forklarer, hvordan Berettermodellen er opsat:

Sådan arbejder du med Berettermodellen i dansk

I dansk-faget skal du anvende Berettermodellen på en historie eller en film.

Din opgave er nu at finde ud af, hvilke elementer i filmen, der markerer overgangen til næste fase.

Hvis du analyserer 2Fast2Furious, er klimaks fx her, hvor Paul Walker og Tyrese Gibson kører over en skrænt og lander deres bil i båden, skyder skurken og befrier Eva Longoria. Udtoning er hvor de sidder på stranden og Tyrese Gibson viser, han har gemt nogle af de penge, de transporterede for narkobaronen.

Du skal med andre ord kunne pege på punkter i historien eller filmen, hvor Berettermodellen går fra et punkt til det næste.

Se også denne video om, hvordan Berettermodellen – i Hollywood kendt som Hollywood-modlelen – er den gennemgående måde at strukturere film på:

Berettermodellen på Rødhætte (Novelleanalyse)

Det er nemmere at forstå Berettermodellen, hvis du tager udgangspunkt i et eksempel og en konkret historie. Nedenstående er et eventyr, men fremgangsmetoden er den samme, som hvis du analyserer en novelle eller en roman.

Herunder Berettermodellen på eventyret om Rødhætte:

  • Anslag. ”Der var engang..” Vi sætter rammen omkring Rødhætte. Hun går rundt i skoven.
  • Præsentation. Vi får information om Rødhætte, der bor sammen med sin mor i skoven.
  • Bedstemoren er syg. Rødhætte skal bringe hende en kurv med mad. Historien er klar nu.
  • Point of no return. Rødhætte forlader stien på vej til hendes bedstemor. Hun begynder at tale med ulven.
  • Konfliktoptrapning. Ulven vil gerne spise Rødhætte.
  • Klimaks. Ulven spiser Rødhætte og bedstemoren. Jægeren kommer og skærer ulven op og befrier dem igen.
  • Udtoning. Ulven dør og bedstemor får nu lov til at spise den kage, Rødhætte havde med i kurven.

Filmanalyse med Berettermodellen på 2Fast 2Furious

Vi kan også tage udgangspunkt i Berettermodellen for en Hollywood-film, nemlig den førnævnte 2Fast2Furious fra 2003.

Berettermodellen anvendt på en Hollywood-film:

  • Anslag. Brian O’Connor kører gaderæs arrangeret af venne Tej. O’Connor vinder løbet. Det er allerede nu klart, det er en actionfilm og vi er interesserede i den sympatiske O’Connor, vi også kender fra The Fast And The Furious fra 2001.
  • Præsentation. O’Connor fanges af politiet. Vi lærer mere om O’Connors nuværende position, ligesom vi bliver præsenteret for de politifolk, der bliver en del af filmen.
  • Uddybning. O’Connor præsenteres for en narkobaron, der bruger gaderæsere til at transportere penge. O’Connor skal hjælpe med at fange ham. O’Connor kræver at gøre det med sin barndomsvej Roman Pearce. De to går sammen og bliver sat på en test af narkobaronen.
  • Point of no return. O’Connor og Pearce vinder testen foran en række andre gaderæsere og skal nu arbejde for narkobaronen. Der er ingen vej tilbage.
  • Konfliktoptrapning. Politiet er nu ikke sikre på, om O’Connor og Pearce stadig er på deres side. Narkobaronerne ransager husbåden. Narkobaronen afpresser en politimand på natklubben.
  • Klimaks. O’Connor og Pearce skiller sig af med narkobaronens lakajer og kører deres bil ind i narkobaronens båd. Narkobaronen bliver skudt i skulderen og passificeret.
  • Udtoning. O’Connor og Pearce sidder på stranden med tæpper omkring sig. De har fået nogle penge. Narkobaronen er på vej i fængsel. Alt er godt og de er venner igen.

Således.

God fornøjelse med Berettermodellen!

Udover Berettermodellen bør du også kende til Aktantmodellen, Kontraktmodellen, og du skal lære at udføre en novelleanalyse. Så er du også godt kørende.